For tre år siden nedsatte daværende Justitsminister Lars Barfoed et udvalg, der skulle se på en modernisering af reglerne for offentlige indsamlinger, der er baseret på en lovgivning fra 1971. I april 2012 modtog Justitsminister Morten Bødskov, så betænkningen, der lægger op til bl.a.:
Et indsamlingsnævn, der skal give tilladelser til gade- og husindsamlinger og dermed overtage den kompetence, som der i dag ligger hos Politiet.
- En udvidelse af indsamlingsbegrebet, således at dette også kan indeholde salg, således at købesummen indgår som et bidrag
- Indsamlinger skal ske i overensstemmelse med god indsamlingsskik.
Justitsminister Morten Bødskov udtalte den gang:
Betænkningen vil nu blive sendt i høring hos de relevante organisationer og myndigheder, så de har mulighed for at komme med kommentarer og bemærkninger.Jeg forventer at fremsætte et lovforslag på grundlag af udvalgets betænkning og de indkomne høringssvar i næste folketingssamling.
Men der er ikke fremlagt et forslag og det forsøger Folketingsmedlem Peter Skaarup i spørgsmål S 1271 fra Retsudvalget at få et svar på og d. 12. marts 2013 svarer Justitsministeren:
Justitsministeriet offentliggjorde i april 2012 betænkning nr. 1532 om ind-samlinger, som er afgivet af Udvalget om revision af reglerne om offentlige indsamlinger. I betænkningen foreslår udvalget en række ændringer afde gældende regler om indsamlinger. Det foreslås bl.a., at der oprettes et uafhængigt nævn (Indsamlingsnævnet), der skal sikre en mere tidssvarende og gennemsigtig behandling af offentlige indsamlinger.
Justitsministeriet planlagde oprindeligt efter at fremsætte et lovforslag om nye regler for indsamlinger i indeværende folketingssamling (januar II).Dette viste sig imidlertid ikke muligt, idet der bl.a. har vist sig behov for at afklare forskellige forhold nærmere i tilknytning til det lovudkast, som er indeholdt i betænkningen. Det drejer sig bl.a. om etableringen af sekretariatsbetjeningen af nævnet samt fastsættelse af en gebyrfinansieret ordningfor nævnet.
Justitsministeriet finder fortsat, at der bør indføres nye, tidssvarende regler for indsamlinger, og et lovforslag på området prioriteres således fortsathøjt. Henset til at Justitsministeriet dette forår har et meget omfattendelovprogram, har ministeriet imidlertid fundet, at et lovforslag bør udskydestil folketingssamlingen 2013/2014.
Der kommer altså til at gå et års tid mere før det bliver lettere for organisationer at gennemføre indsamlinger. Ved bruge dimensioner i NAV på både indsamlede beløb, ydelseslinjer og omkostninger er det muligt let at få lavet et samlet regnskab for en indsamling.