Sider

torsdag den 12. december 2013

Effektiv og fleksibel IT-løsning fra Lessor og Capto

Vi har sammen med lønsystemleverandøren Lessor udarbejdet en fælles referencehistorie.

Denne kundecase fortæller, hvordan foreningen Dyrenes Beskyttelse med stor fordel anvender Lessors Payroll Management, et lønsystem, der er 100 % integreret i Dynamics NAV og Membership Management.

Du kan læse hele kundecasen her.

mandag den 4. november 2013

Gemte kriterier

De kriterier, som vi har anvendt en gang kan vi efterfølgende bruge igen ved at vi gemmer kriterierne.

Vi opretter i første omgang en ny målgruppe og angiver en beskrivelse og hvem der er ansvarlig:


Nu vil vi gerne finde nogle medlemmer frem. Vi vælger at se på ydelseslinjerne. Jeg vælger 

  • en ydelseskode (Medlemskab) og
  • at der ikke må være en Til Dato (Til Dato = ’’ [Blank – to apostroftegn])

Vi vælger OK og systemet søger nu medlemmer igennem for at finde dem der lever op til kriterierne.
Under feltet Antal Kriteriehandlinger kan vi se, hvilke kriterier, som vi har anvendt og via knappen Gem kan vi gemme de aktuelle kriterier:
 

Her kan vi angive en kode og beskrivelse af vores kriterier:



Nu har vi gemt kriterierne for den aktuelle målgruppe og kan senere hente den frem igen med de medlemmer der nu måtte leve op til kriterierne.

Vi opretter en ny målgruppe og tilføjer en beskrivelse og en ansvarlig. Her skal vi vælge menupunktet Genbrug kriterier, hvor vi får vist en oversigt over de gemte kriterier:


Ved at vælge Vis eller rediger kan vi se de konkrete kriterier, der anvendes:


Luk dette skærmbillede og vælg menupunktet OK. Nu finder systemet de medlemmer, der lever op til disse kriterier.

mandag den 14. oktober 2013

Seminar 13. november 2013

Vi afholder d. 13. november 2013 et seminar omkring vores løsning og NAV 2013 hos Microsoft i Hellerup. Brug en formiddag på at høre om hvordan vores kunder anvendes løsningen i dagligdagen.

Læs mere og tilmeld dig her.

mandag den 26. august 2013

Diagrammer

Med Microsoft Dynamics NAV 2013 er der kommet nye muligheder for at få vist data grafisk i form af diagrammer. Når du står på en liste kan du i menubåndet vælge handlingen Vis som diagram. Nu får vi vist et tomt diagram:

Diagrammet definerer vi på baggrund af den tabel, som listen er baseret på. I dette eksempel er kursushovedoversigten. Vi skal nu vælge et mål og en eller flere dimensioner:

Mål
Her skal vi angive, hvad vi ønsker at tælle. I diagrammet er der tale om y-aksen. Det kan f.eks. være antallet af bidrag, opkrævninger eller, da jeg her arbejder i Kursusstyring, antallet af deltagere på kurserne. Systemet viser kun de felter på tabellen, som er af typen tal.

Vi kan angive flere mål og dermed få skabt flere kolonner.

Dimensioner
Vi kan angive to dimensioner, som svarer til hhv. x- og z-aksen på diagrammet. Her kan vi anvende alle de felter, der findes på tabellen. I dette eksempel bruger jeg feltet Kursustypebeskrivelse til min x-akse og jeg har nu en kolonne over antallet af deltagere opdelt på kursustyperne:


Hvis jeg nu tilføjer en z-akse med f.eks. navnet på kursusstedet, så får jeg et 3D-diagram. Jeg kan bruge musen til at dreje diagrammet, som jeg ønsker det:


Jeg kan også sætte filtre på diagrammet, så den f.eks. kun indeholder kurser indenfor en given periode.

Diagrammet kan jeg nu udskrive eller gemme som en billede-fil. Når jeg er færdig med diagrammet vælger jeg handlingen Vis som liste og vi får vist den almindelige listevisning.

Kontakt Markedschef Preben Thomsen for at få mere at vide om alle mulighederne med NAV 2013.

fredag den 26. juli 2013

Membership Management 2013

Jeg har tidligere omtalt Microsoft Dynamics NAV 2013, der er den nyeste version af NAV og vi har i Capto brugt foråret på at løfte og tilpasse Membership Management og Course Management til den nye version og nu har vi også fået vores manualer opdateret.


Hvis du vil opleve den nye version eller få manualerne er du velkommen til at kontakte Markedschef Preben Thomsen eller Produktchef Jokum Mønsted Nielsen.

tirsdag den 16. juli 2013

Årsmøde onsdag d. 6. november 2013 - Sæt allerede nu kryds i kalenderen

Sidste år i november afholdt vi et vellykket årsmøde i Planetariet i København, og vi fik fine tilbagemeldinger. Derfor inviterer vi igen vores organisationskunder til årsmøde.

Vi har allerede dato og sted på plads, og vi vil derfor gerne give alle mulighed for at reservere dagen i deres kalender.

Vi mødes onsdag d. 6. november kl. 09.00 i det smukke Carlsberg Museum & Business Center, Valby Langgade 1, 2500 Valby.

Nærmere info, invitation og agenda for dagen følger i slutningen af september.

fredag den 7. juni 2013

Lov om Indsamlinger

For tre år siden nedsatte daværende Justitsminister Lars Barfoed et udvalg, der skulle se på en modernisering af reglerne for offentlige indsamlinger, der er baseret på en lovgivning fra 1971. I april 2012 modtog Justitsminister Morten Bødskov, så betænkningen, der lægger op til bl.a.:

Et indsamlingsnævn, der skal give tilladelser til gade- og husindsamlinger og dermed overtage den kompetence, som der i dag ligger hos Politiet.
  • En udvidelse af indsamlingsbegrebet, således at dette også kan indeholde salg, således at købesummen indgår som et bidrag
  • Indsamlinger skal ske i overensstemmelse med god indsamlingsskik.
Justitsminister Morten Bødskov udtalte den gang:
Betænkningen vil nu blive sendt i høring hos de relevante organisationer og myndigheder, så de har mulighed for at komme med kommentarer og bemærkninger.
Jeg forventer at fremsætte et lovforslag på grundlag af udvalgets betænkning og de indkomne høringssvar i næste folketingssamling.
Men der er ikke fremlagt et forslag og det forsøger Folketingsmedlem Peter Skaarup i spørgsmål S 1271 fra Retsudvalget at få et svar på og d. 12. marts 2013 svarer Justitsministeren:
Justitsministeriet offentliggjorde i april 2012 betænkning nr. 1532 om ind-samlinger, som er afgivet af Udvalget om revision af reglerne om offentlige indsamlinger. I betænkningen foreslår udvalget en række ændringer afde gældende regler om indsamlinger. Det foreslås bl.a., at der oprettes et uafhængigt nævn (Indsamlingsnævnet), der skal sikre en mere tidssvarende og gennemsigtig behandling af offentlige indsamlinger.
Justitsministeriet planlagde oprindeligt efter at fremsætte et lovforslag om nye regler for indsamlinger i indeværende folketingssamling (januar II).Dette viste sig imidlertid ikke muligt, idet der bl.a. har vist sig behov for at afklare forskellige forhold nærmere i tilknytning til det lovudkast, som er indeholdt i betænkningen. Det drejer sig bl.a. om etableringen af sekretariatsbetjeningen af nævnet samt fastsættelse af en gebyrfinansieret ordningfor nævnet.
Justitsministeriet finder fortsat, at der bør indføres nye, tidssvarende regler for indsamlinger, og et lovforslag på området prioriteres således fortsathøjt. Henset til at Justitsministeriet dette forår har et meget omfattendelovprogram, har ministeriet imidlertid fundet, at et lovforslag bør udskydestil folketingssamlingen 2013/2014.
Der kommer altså til at gå et års tid mere før det bliver lettere for organisationer at gennemføre indsamlinger. Ved bruge dimensioner i NAV på både indsamlede beløb, ydelseslinjer og omkostninger er det muligt let at få lavet et samlet regnskab for en indsamling.

torsdag den 2. maj 2013

Betalingsservice

En stor del af vores kunder sender deres opkrævninger via Betalingsservice, uanset om der er tale om automatiske træk eller i de tilfælde, hvor det er Betalingsservice, der står for udsendelse af FI-indbetalingskort. 

Fristen er altid den ottende sidste bankdag i måneden kl. 9.00. Dette kan være lidt svært at huske. Derfor har Betalingsservice lavet en række aftaler, som du kan indlæse i din Microsoft Outlook kalender. Disse kan hentes her.

Med Betalingsservice kan du meget mere, og en del af mulighederne findes allerede i Membership Management som standard:
 

Microsoft Dynamics NAV 2013

I efteråret lancerede Microsoft den nyeste version af NAV – Microsoft Dynamics NAV 2013.

I øjeblikket er vi i fuld gang med at løfte Membership Management til den nye version, og de mange spændende nye muligheder, der ligger i Microsoft Dynamics NAV 2013. Jeg vil her beskrive nogle af dem:

Først og fremmest er brugeroplevelsen forbedret, og ligner nu endnu mere det vi kender fra Microsoft Office. Øverst på skærmbilledet har vi en række forskellige faner, som det fremgår af medlemskortet her:

Velkommen til Captos Member Blog

Her i foråret introducerer vi to blogs - én for vores advokatkunder og én for vores kursus- og medlemskunder. 

Vi ønsker, gennem vores blogs, at informere vore kunder, potentielle kunder og andre interesserede løbende omkring: 
  • Produktnyheder fra Capto, Microsoft og andre af vores samarbejdspartnere 
  • Hvordan du anvendelser vores produkter og løsninger - Best practice 
  • Nyheder omkring IT 
  • Relevante nyheder fra brancherne
Senere vil du kunne kommentere direkte på de individuelle blogindlæg. 

Hvis du, indtil dette er muligt, har kommentarer, lyst til at komme med feedback til et blogindlæg, eller ønsker at vi tager specifikke emner op, er du altid velkommen til at kontakte, den eller de personer der har skrevet indlæggene, samt Preben, Karina eller jeg. 

Vi håber, I vil tage godt imod vores nye blogs, og at I vil finde disse informative. 

God læselyst. 

Med venlig hilsen

Uffe Lorentzen, Markedsdirektør \ COO, ulo@capto.dk
Preben Thomsen, Markedschef, pth@capto.dk         
Karina Ørtenblad, Marketingchef, kor@capto.dk